Motoriske færdigheder, kondition, selvbeherskelse og øget selvværd.

Atmosfæren omkring judo er præget af gensidig respekt og disciplin, men der er også plads til sjove, udfordrende lege samt skæg og ballade. Judo styrker børnenes motoriske og fysiske færdigheder, forbedrer deres kondition og giver desuden selvbeherskelse og øget selvværd.

Et nøgleelement er samarbejde som forudsætning for udvikling. Hensyn til træningspartnerne er en uomgængelig nødvendighed. Uden hensyn – ingen partner – uden partner ingen læring.

Judo er en livsform og en skolingsvej, der udvikler dig på alle planer. Judo betyder ‘den milde vej’, og det er et billede på, at eftergivenhed sejrer over styrke. Men tag ikke fejl: Der ligger ingen svaghed gemt i det.

Judo er en moderne japansk kampsport, udviklet af Jigoro Kano i 1882 fra kampkunsten ju-jutsu, og består af en række kasteteknikker og holdegreb. Judo er baseret på shin-budo og oversættes bedst med den milde vej. Udøvere af judo kaldes jūdōka.

Slag og spark er ikke tilladt i judo, for det drejer sig ikke om at slå din modstander halvt fordærvet. I judo vinder du på point for korrekt udført teknik – ikke på at påføre skade. Hvis du kan kaste din modstander i gulvet eller fastholde ham i et osae waza (holdegreb), vinder du kampen.

Sted & træningstider

Alle træninger foregår i Hal 2 i DGI-huset. Det er nemmest at bruge indgangen ved hotellet.

HoldAlderDag(e)Tid
Tumlinge4-6Lørdag10:15 - 11:15
Børn6-9Lørdag10:10 - 11:15
Børn10-11Tirsdag & torsdag17:00 - 18:15
Ungdom12-14Tirsdag & torsdag17:30 - 19:00

De første 4 gange gratis

  • Det er vigtigt for os at du kan deltage et par gange inden du beslutter dig for at melde dig ind. Derfor er de første 4 træninger gratis

Kom og prøv

Uanset om du vil blive medlem med det samme, eller om du lige vil tage et par prøvetimer, så forgår din første træning på samme måde.

  1. Find det hold der passer til din ælder – se tabellen ovenfor
  2. Se hvornår det holder træner. Kom gerne 10-15 minutter i forvejen.
  3. Hils på instruktøren og sig at du gerne vil prøve at være med. Træneren har typisk er sort eller brunt bælte.
  4. Brug noget almindeligt sporstøj, for eksempel korte bukser og T-shirt. Det er helt fint de første par gange.

Hvad koster det?

Det er billigt at træne kampsport. Det kræver ikke meget udstyr, og så er kontingentet meget reelt.

  • Efter de første 4-6 gange, får du behov en en Gi (en Judo dragt). Træneren kan hjælpe dig med størrelsen og den type der passer til dig. Regn med at det koster mellem 250-500 kroner for en Gi du kan bruge i mange år. Oftest kan man også finde en brugt Gi til billige penge.
  • Derudover skal du betale kontingent og licens. Du kan se priserne her.